Refleksiv strategisk ledelses og organisationspraksis

Et centralt udgangspunkt for os som systemisk inspirerede praktikere er, at vi alle har et medansvar for at skabe de organisatoriske verdener, vi arbejder i. Ledelse og organisationsudvikling handler i høj grad om sammen at skabe gode resultater gennem udvikling af ny værdiskabende praksis. Det betyder blandt andet, at vi ser nærmere på, hvordan vi selv er en aktiv deltager i at skabe eller konstruere hinandens handlemuligheder og den organisatoriske verden, vi bevæger os i. At skabe en refleksiv bevidsthed over vores eget sprog og vore egne handlinger kan være et første værdifuldt skridt væk fra at tage vores egen og andres positioner, holdninger og handlinger for givet og bevæge os hen imod at være med til at skabe noget mere ønskværdigt for både os selv og for organisationen.

De fire artikler i dette nummer beskriver praksis fra meget forskellige organisationer. De fire artikler har det til fælles, at de beskriver systemisk-anerkendende praksis i et mere overordnet eller strategisk ledelsesmæssigt lys. Den første artikel er fra en folkeskole i Fredericia Kommune. Her har skoleleder Jan Henriksen inspireret af systemisk teori og praksis indført det, han beskriver som „Den strategiserende praktiker“ – hvilket betyder, at fokus flyttes fra personer til processer og relationer. Bag denne overskrift gemmer sig en beskrivelse af en ledelsespraksis, hvor forandringsledelse er erstattet med en mere involverende ledelsesform: Forundringsledelse.

I anden artikel beskriver ledelseskonsulent Marianne Reenberg et projekt fra Jyske Bank, hvor ledere på tværs af alle niveauer er med til at undersøge og udfolde mulighederne i en mere refleksiv tilgang til strategisk ledelseskommunikation. Forfatterne, som er hhv. intern og ekstern konsulent beskriver, hvordan systemisk praksis kan være med til at øge kvaliteten af strategisk ledelseskommunikation. Tredje artikel af afdelingsleder Tommy Holst og ledelseskonsulent Ida Lund er hentet fra Statsfængslet i Ringe. Artiklen beskriver nogle af de centrale effekter af, at både ledere og medarbejdere har gennemgået et uddannelsesforløb baseret på systemisk-anerkendende teori og praksis. Forfatterne ser det som et udtryk for, at den systemisk- anerkendende praksis har bevæget sig fra udviklingssamtalen og andre „mikro-praksisser“ til at være værdsat som en vigtig del af de mere strategiske ledelses- og organisationsprocesser.

Den sidste artikel er skrevet af Christian Biering, Kaptajn i flyvevåbnet. Artiklen tager fat i en udfordring, som mange systemiske praktikere kan genkende, nemlig dilemmaet med at overføre en refleksiv ledelses- og organisationsforståelse fra uddannelse eller fra en HR-strategi til den daglige driftsorganisation, som har sit praktiske og teoretiske udgangspunkt i en meget mere traditionel organisationsform og organisationsforståelse.

Vi håber, at de mange forskellige ideer i dette første nummer vil inspirere dig, kære læser, i din egen praksis.

Carsten Hornstrup, „Relationel Praksis“