New public relationship som organisationsudvikler: erfaringen, der bragte os videre

Et af de formelle styringsredskaber, som alle organisationer skal forholde sig til, er en APV. En sådan skal laves med jævne mellemrum, og formålet er at give alle ansatte mulighed for at tilkendegive, hvilke forbedringer de af fysisk og psykisk art kunne pege på. Der er som sådan ikke nogen formkrav til en APV, og der er derfor rig mulighed for, at en organisation kan få undersøgt de sider, den måtte ønske udviklet. En APV er repræsentant for nogle formelle magtstrukturer, der kan være med til at konsolidere værdier i tryg eller sikker praksis. På min arbejdsplads havde vi før uddelt skemaer udfærdiget af de faglige organisationer, hvilket afstedkom, at vi fik nogle meget tekniske svar. Det kunne være, om lysstyrken i de enkelte rum var over eller under en vis lumen, og om ventilationssystemet kunne udskifte en vis mænge luft over tid. På det pågældende tidspunkt var det rart at få et overblik over den tekniske tilstand, men APV’en gav kun anledning til en samtale om tekniske forbedringer, deres pris og deres prioriteringer. APV’en havde indtil nu tjent som et handleværktøj inden for NPM-diskursen.

„Relationel Praksis“