New public relationship som organisationsudvikler: den strategiserende praktiker 1 – første indspark til NPR

Behovet for en ide, der kunne håndtere organisatoriske relationer, gjorde, at jeg søgte inspiration fra Kenneth Gergen og hans relationsbegreb. Han siger, at relationen er en invitation til et nyt eventyr (Gergen 2009). Mere konkret peger han på, at et relationelt syn på begivenheder flytter vores fokus fra den dansende til dansen, fra spilleren til spillet (Gergen 2009, Henriksen 2009c). I en organisatorisk sammenhæng betyder det, at vi flytter fokus fra organisationen til organiseringerne, fra medarbejderen til medarbejdet, fra leder til ledelse. Dette perspektiv forstærkes af Maturanas grundtænkning, en grundtænkning, der siger, at vi ikke er „human beings – we are human doings“ (Maturana 2004). Pointen er, at det er i handlingen, at mennesker mødes. Forundringsledelse i et strategisk perspektiv er altså ikke det at være strateg, men at være strategiserende (Henriksen 2009b). I selve begrebet strategiserende er indbygget den pointe, at det handler om praksis. Når jeg som leder arbejder som strategiserende i egen praksis, er jeg det, jeg vil kalde strategiserende praktiker.

Fra denne position gik vi i gang. Vi vidste nu, at det handlede om, at vi turde finde og ikke mindst stille de spørgsmål, der frembragte netop de svar hos medarbejderne, der gav trivselspolitikken liv. Det var overordentligt betydningsfuldt, at vores nye trivselspolitik skulle skabe nogle relationer på arbejdspladsen, som gav trivsel. Grundideen var, at en god relation mellem organisationen og medarbejderen og en god relationen mellem medarbejderne ville give den trivsel, vi drømte om. Vi besluttede os for to grundværdier i projektet: samskabelse og gennemsigtighed. Ideen til at bruge netop disse to værdier kom fra Barges ide om, at man kan sammenligne ledelse med det at være forsker (Barge 2006, Barge 2008). Han inviterer til at sammenligne ledelse med det at være forsker, og især inden for den forskningsdisciplin, der hedder aktionsforskning (McNiff 2006). Inden for al forskning gælder, at den måde jeg arbejder med materialet på og det formål, som forskningen har, er transparent. Særligt for aktionsforskning er, at den især bruger kvalitative datamaterialer, og i Barges version er ideen, at jo mere samskabt resultatet er, jo mere liv giver resultatet efterfølgende. Mit særlige bidrag til aktionsforskning er ideen om presearch (Henriksen 2009 b). Ordet kommer af en sammensætning af research (forskning) og det engelske ord pre (før). Ideen er, at de mennesker, som forskningen kommer til at få indflydelse på, også er med til at designe forskningsforløbet.

„Relationel Praksis“