New public relationship som organisationsudvikler: den indledende øvelse

Inspireret af ideerne fra forundringsledelse indkaldte vi derfor til et personalemøde med alle skolens ansatte, hvor vi ville have deltagerne til at hjælpe os med at udpege, hvilke områder vi skulle spørge ind til i vores APV. Formen for mødet var en såkaldt Open Space, hvor grundideen er, at deltagerne grupperer sig efter, hvad de gerne vil drøfte. Hver gruppe skrev noter på flipover, som var hængt op på væggen. Grundideen i Open Space er, at deltagerne har mulighed for at melde sig ind og ud af grupperne efter interesse og smag, hvilket betyder, at der langsomt som aftenen går, danner sig et mangfoldigt, men samskabt billede af, hvor vi som organisation kan sætte ind. Open Space er en mødeform, der kan være med til at sikre, at flere stemmer er med til at sætte dagsordnen.

Alléskolen har et såkaldt MED-udvalg (MED). MED er et udvalg, som varetager de overordnede interesser om medindflydelse og medbestemmelse for alle ansatte. MED’s hovedopgave er at lave politikker for skolens drift og udvikling, sikre, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er godt samt at rådgive ledelsen i dens arbejde. I denne proces, jeg skriver om her, fik MED en naturlig central rolle. MED-udvalget blev samlet med henblik på at lave en liste over, hvilke handleplaner der skulle laves med udgangspunkt i APV’en. Listen var lang, men særligt på temaet om det psykiske arbejdsmiljø havde det vist sig, at der var god energi. Mange af forslagene pegede hen i retning af at lave en trivselspolitik for skolen. Vi vidste dog fra tidligere udviklingsprojekter på skolen (Henriksen 2009d), at en klar og koordineret forståelse af forløbet og ledelse heraf er den bedste grobund for succes. I tidligere forløb havde vi brugt ideerne fra forundringsledelse, men vi havde brug for en ide, der byggede på organisatoriske relationer og ikke på individrelationer.

„Relationel Praksis“