New public relationship som organisationsudvikler

Jeg har gennem lang tid arbejdet med at udvikle en praksis, der holder fast i to sigtepunkter: udvikling og konsolidering. For mig at se går disse to begivenheder hånd i hånd på den måde, at vores konsolideringer er afsæt for vores udvikling, og vores udvikling gerne skal konsolideres for at give fornemmelsen af rodfæste.

Mit praksisafsæt er en folkeskole med ca. 150 ansatte, hvor jeg er skolens øverste leder. Som offentlig ansat bliver jeg i både den forrige og den aktuelle, og sikkert også en kommende politiske diskurs, set på med input/output-briller. Vi bliver bedt om at være resultatorienteret, vi skal levere value for money, vi skal konkurrere på ydelser med både andre offentlige og private virksomheder. Det er det, som bliver omtalt som New Public Management (NPM)(Klausen 2001, Klausen 2006, Sørensen et al. 2008). Denne artikel er ikke et opgør eller et oprør mod denne diskurs, den er snarere et forsøg på at udmønte en særlig ledelsespraksis, der giver mine medarbejdere og mig selv nogle handlemuligheder inden for denne diskurs, det er det, der blev til New Public ��Relationship (NPR). Artiklen er bygget op om et langt forløb med udarbejdelsen af en Arbejdspladsvurdering (APV) til udfærdigelsen af en trivselspolitik for vores organisation. Formen i artiklen er nogle spring imellem praksis - det, vi gjorde - og de refleksioner, der opstod.

„Relationel Praksis“