New public relationship som organisationsudvikler: et forskningsdesign bliver til

Hele MED satte hinanden stævne til en arbejdsdag, en presearchdag, med det ene formål at lave det design, der ville give os den trivselspolitik, vi gerne ville lave. Presearchdagen blev organiseret som en serie af gruppeinterview, fordi vi ønskede at koordinere de sociale verdner og dertil hørende motiver, der omkredsede opgaven. Interviewene startede med, at der blev valgt en interviewer samt udvalgt en gruppe, der skulle interviewes. Resten af deltagerne var lyttende og fik lov at reflektere højt med hinanden efter interviewet. Efter hvert interview og efter hver refleksion blev der i plenum udpeget de spørgsmål, vi gerne ville efterforske yderligere i det næste interview. Hovedopgaven var at finde det spørgsmål, vi gerne ville stille hele organisationen, at finde det spørgsmål, som gjorde, at så mange som muligt kunne koble sig på ideen om en trivselspolitik, og samtidig kunne komme med forslag til indhold. Langsomt i interviewene blev det klart, at det, vi ønskede at efterforske, var den relation, vi havde til hinanden, og efterhånden som dagen gik, blev hovedspørgsmålet, udviklingspunktet for skolen, uddifferentieret. Da dagen var omme, vidste vi, hvad vi ville undersøge, vi ville spørge vores kollegaer om følgende: Hvordan står vi sammen om den opgave, vi har?

Grundspørgsmålet kom i vores koordinerede forståelse til at tage det udgangspunkt, at trivsel i vores organisation handler om vores evne til at udvikle og pleje vore relationer til hinanden. Tro imod vores relationelle intention besluttede vi at bruge ideerne fra aktionsforskning om det kvalitative, frem for det kvantitative, forskningsgrundlag. Det design, vi efterstræbte, skulle sikre, at vi kom i kontakt med skolens forskellige team, at der var løbende kontakt ud i organisationen, og at vi fik hjælp til at verificere de resultater, der opstod undervejs. Sammenlagt betød det et forløb henover 1½ år. Det lange forløb var nødvendigt, fordi vi ville sikre os, at vi fik svaret grundigt på vores spørgsmål, og at det materiale, vi fik udarbejdet, skulle have tid til at blive verificeret. Undervejs havde vi indlagt forskellige høringsperioder for at inddrage organisationens mange stemmer, men også for at blive ved med at give projektet liv og energi. Det overordnede design kan du se i tabel 1.

Det blev min rolle som strategiserende praktiker at gennemføre de gruppeinterview, der skulle til. Grundideen var, at jeg skulle invitere alle team ind til en drøftelse af, hvilke elementer der kunne styrke vores trivsel. Efter indsamling af data gik vi i gang med et analyseforløb og verifikationsforløb. Det var vigtigt for MED-udvalget at udvide antallet af ejere af det videre forløb. Derfor blev der afholdt en eftermiddag, hvor MED-udvalget havde inviteret dele af personalet, som ikke normalt var medlem af MED-udvalget. Det var folk, der i dagligdagen var kollegialt anerkendt for deres gode praksis og særlige viden om det at arbejde med trivsel og relationer. På baggrund af dette møde blev første udkast af politikken sendt til høring i alle team. Alle havde fri lejlighed til at kommentere det konkrete udkast og undersøge, om det, de hver især havde ønsket til politikken, nu også var kommet med. Efter høringsfasen mødtes MED igen for at gennemgå de forskellige forslag, som de mange team var kommet med. På denne baggrund blev der udfærdiget en trivselspolitik, der kunne præsenteres på personalemødet. Politikken blev sendt ud til alle personligt i god tid før mødet, idet vi ønskede, at alle havde haft muligheden for at sætte sig ind i den nye politik. På selve mødet blev personalet delt op i grupper på tværs af dagligdagens relationer, og blev bedt om at svare på følgende: Hvilke muligheder og udfordringer giver den nye politik os? Grundideen var, at alle fik sat sig selv ind midt i den hverdag, hvor politikken fik sit liv, men også danne et presearchgrundlag,
når trivselspolitikken skulle revideres.

„Relationel Praksis“