Refleksiv og anerkendende kommunikation i statsfængslet i ringe: oplevelse af møderne

Effekten opleves blandt andet ved, at stemmer, der normalt har været meget lidt hørbare, nu i højere grad bliver hørt. Det, der blandt andet opleves ved interviewteknikkerne, er, at der er tid til at tale og tid til at lytte. Det, at mødelederen tager meget mere kontrol over selve mødeprocessen, betyder snævert set, at styringen kan opleves som topstyret eller kontrollerede, men det giver samtidig taletid til alle, hvilket er med til at kvalificere beslutningerne på en langt bedre måde.

En af de opgaver, jeg i den forbindelse prøver at arbejde meget bevidst med, er, at synspunkter og idéer ikke per automatik skydes ned, hvis man ikke er enig. Synspunkter og idéer skal heller ikke per automatik forsvares, hvis de konfronteres. Det handler i disse situationer for mig meget om, at vi får tydeliggjort, at der ikke kun er én sandhed, eller én virkelighed. Vi har som enkeltpersoner ikke patent på hele sandheden, men vi kan og må godt fortælle vores version.

I udviklingen arbejder jeg meget mere med lateral tænkning, hvor fokus flyttes fra den kritiske tilgang til en tilstand, hvor idéer skaber idéer, der skaber udvikling og forståelse.

Jeg oplever i stigende grad, at netop dette arbejde giver en større accept af, at vi skal arbejde med forståelsen af hinanden og hinandens synspunkter, og at dette ikke nødvendigvis er det samme som, at vi skal acceptere eller overgive os til disse synspunkter. Denne forståelse opnås netop ved nysgerrighed og evnen til at lytte i modsætning til den mere traditionelle, hvor det i højere grad handler om at „vinde“ retten til at have ret.

Jeg oplever, at vi flytter os fra at sige: „Jeg kan ikke høre, hvad du siger, men jeg gentager meget gerne det, jeg lige sagde“ til i højere grad at sige: „Jeg har svært ved at forstå, hvad du siger, men jeg vil gerne prøve. Vil du ikke prøve at fortælle mig, hvordan …“

De ansatte har kendt og brugt blandt andet gruppesupervision og feedbackrunder før starten af det systemiske udviklingsforløb. De positive erfaringer kan derfor ikke henføres til det, at alle har været gennem en systemisk uddannelse. Men sammenlignet med andre steder i Kriminalforsorgen er erfaringerne med gruppesupervision og feedbackrunder langt mere positive i Ringe.

I mange situationer har for eksempel et værktøj som gruppeinterviewet givet nogle meget klare analyser, idéer til udvikling og handlingsplaner til implementering. Samtidig er det i flere situationer meldt tilbage i evalueringen, at den opgave, der blev fundet løsning på – på meget kort tid – havde været genstand for en endeløs ustruktureret diskussion i lang tid før.

„Relationel Praksis“