Refleksiv og anerkendende kommunikation i statsfængslet i ringe: udviklingsprocessen

Samtlige ledere i fængslet udgjorde det første hold på udviklingsforløbet. Det gav dem en værdifuld indsigt i indhold og arbejdsmetoder og dermed muligheden for at kunne understøtte deres medarbejderes udvikling. I og med at ledergruppen udgjorde ét hold, gav uddannelsesdagene mulighed for at drøfte og koordinere holdninger til organisationens vigtigste udviklingsområder. Efterfølgende har medarbejderne gennemført udviklingsforløbet med 15-20 deltagere per hold – i alt 5 medarbejderhold. Medarbejderne deltog i forløbet i blandede hold på tværs af afsnit og team. På hvert medarbejderhold deltog en repræsentant for ledelsen. Formålet hermed var, at lederen kunne være med til at skabe afklaring omkring de spørgsmål, der opstod på holdene, men også at have mulighed for at bære vigtige informationer og temaer tilbage til ledergruppen.

Selve udviklingsforløbet blev bygget op omkring fem undervisnings- og træningsmoduler á 2 dage med netværksmøder og konkrete øvelsesopgaver i egen praksis mellem de enkelte moduler. På modulerne fik deltagerne en grundlæggende introduktion til systemisk anerkendende kommunikation i teori og praksis. På modulerne og på netværksmøder mellem modulerne trænede deltagerne i at anvende de systemiske arbejdsmetoder med fokus på egne cases. Desuden har deltagerne individuelt eller sammen med kollegerne arbejdet med arbejdsmetoderne i deres daglige praksis mellem modulerne. Formålet hermed var at sikre en aktiv forbindelse mellem udviklingsforløbet og deltagernes hverdagserfaringer.

Hvert modul indeholdt en stor del træning og praktiske øvelser målrettet deltagernes praksis. Mere konkret var indholdet på modulerne en grundlæggende introduktion til systemisk teori (Autopoiese, kontekst, neutralitet og nysgerrighed, Appreciative Inquiry, cirkulære og refleksive spørgsmålstyper, domæne- og CMM-teori) og metode (bl.a. refleksiv coaching og lyn-coaching, reflekterende team, gruppeinterview og back-casting).


Både de teoretiske vinkler og de praktiske arbejdsmetoder er anvendt som en konstruktiv indgang til at forstå og håndtere uklare kommunikationsmønstre og fastlåste positioner og til håndtering af modsætninger og opløsning af konflikter. To af arbejdsmetoderne har vist sig specielt anvendelige og er relativt hurtigt blevet en integreret del af hverdagen. Det er begge strukturerede samtaleformer. Den ene er en arbejdsmetode, der anvendes til sparring/coaching, hvor en leder eller kollega indtager rollen som coach/interviewer med fokus på at hjælpe fokuspersonen med at udfolde og udvide forståelsen af en udfordring (figur 2).

Den anden arbejdsform er udbredt og anvendt i mange sammenhænge blandt andet ved møder og som en generativ arbejdsform, når nye ideer/muligheder skal drøftes. Her har en person rollen som interviewer, der på skift interviewer de øvrige mødedeltagere efter tur, mens de øvrige deltagere indtager en aktiv lytteposition (figur 3).

„Relationel Praksis“