En vigtig systemisk pointe, der påvirker og udvikler de ansattes syn på organisationen og kollegerne, er Batesons idé om, at vi skal være opmærksomme på at se på den konkrete situation som en del af en større sammenhæng (Bateson 1972). I stedet for udelukkende at se en situation fra eget perspektiv er mange nu blevet rigtig gode til at se sammenhængene mellem de mange forskellige elementer, der altid udgør en kompleks organisation som et fængsel.
De systemiske teorier og metoder har generelt givet en bedre forståelse for kommunikationens præmisser, hvilket blandet andet har gjort det muligt at se de daglige udfordringer i et nyt lys. Det viser sig blandt andet i snakken om, hvordan man opfatter budskaber og giver budskaber til hinanden. Vi er opmærksomme på, at det kan være ren balancekunst at få defineret, hvad vi faktisk snakker om, og herunder eventuelt få flyttet os til det „rigtige“ domæne. I den sammenhæng kan det også „bare“ være vigtigt at se og forstå, at den, man snakker med, er i et andet domæne end en selv. Det kan give den nødvendige aha-oplevelse. Maturanas ideer om, at dialogen foregår/kan foregå på flere samtidige domæner, giver hermed ledere og medarbejdere konkrete redskaber til at skabe større klarhed (Maturana & Poerksen 2004, Hornstrup et al. 2005). Hvor én medarbejder udtaler sig ud fra en tydelig „sådan er det“ -position på produktionens domæne, ser andre måske på sagen ud fra en undersøgende position på forklaringernes domæne eller fra en værdimæssig vinkel på æstetikkens domæne. Et fælles kendskab til domæneteorien giver således mulighed for at skabe klarhed i en ofte presset hverdag.
„Relationel Praksis“