19 november 2010

Et ledelsesperspektiv på erfaringerne – det personlige perspektiv

9 år som afdelingsleder har bl.a. budt på deltagelse i flere forskellige lederuddannelser og kurser. Herigennem er evnen til at se og bruge de forskellige enkeltdele af det store billede blevet udviklet. Det har givet en stor styrke i de enkelte discipliner, men det er først med den systemiske uddannelse, at evnen til at se sammenhængene for alvor er udviklet.

Selv om man som leder har et kendskab til de systemiske ideer og har en oplevelse af at være en god kommunikator, har deltagelsen i forløbet givet anledning til et nyt blik på egen praksis. Arbejdet med systemisk ledelse og appreciative inquiry har indimellem skabt tvivl om den reelle accept og forståelsen af de kommunikerede budskaber hos såvel medarbejdere som i de øvrige omgivelser (Hornstrup & Loehr-Petersen 2003, Hornstrup et al. 2005). Så selvom der var tale om kendt vin på nye flasker (smarte flasker), har udviklingsforløbet givet anledning til mange refleksioner over egen praksis.

Det gælder blandt andet et nyt perspektiv på den hidtidige oplevelse af at være klar i holdninger og tale – og en oplevet bred accept af trufne beslutninger. Ved at blive inviteret til at skifte position kom der et nyt perspektiv, som pludselig også gav god mening. Det kan bedst forklares på den måde, at det er lidt som at se på et kæmpestort billede; rigtig tæt på. Det er først, når man kommer på den rigtige afstand og ser på billedet i det brede perspektiv, at man kan se, hvad det forestiller.

Alt i alt har forløbet været med til at udvikle og fastholde nye rutiner, blandt andet fordi det giver en lige så let opgaveløsning som den traditionelle, men med langt bedre og mere holdbare resultater.

En del medarbejdere giver også udtryk for, at forløbet har påvirket deres personlige måde at kommunikere med kollegerne på: „Det, at jeg har deltaget i udviklingsforløbet i systemisk ledelse, har allerede på nuværende tidspunkt forandret min hverdag. I modsætning til før er jeg nu blevet mere lydhør, er blevet bedre til at samtale med nære kollegaer og kollegaer på tværs af faggrænser. Jeg bruger mere tid på at omgås og snakke med helt nye kollegaer. Jeg er blevet mere rummelig og især nysgerrig i en erkendelse af, at jeg også, selv om jeg er gammel i gårde, har brug for nye ideer og inspiration.“ (Medarbejder i skriftlig evaluering).

Og: „For fremtiden vil jeg blive ved med at tage eget ansvar for at den systematisk anerkendende tænkning videreudvikles i sygesamtaler, være med til at stoppe negative historier, negativ tale, være nysgerrig efter forståelse på tværs af faggrupper og være anerkendende, hvilket har en smittende effekt og resulterer i spejling for både nye og gamle kollegaer, indsatte og eksterne samarbejdspartnere.“ (Medarbejder i skriftlig evaluering).

„Relationel Praksis“